Mit navn er Benjamin – jeg er lykkeligt gift og far til to piger. Jeg har brygget øl siden 2006 og brygger sammen med min far, lillesøster og svogre. Når vi brygger er det under navnet BBR Brewery.
Der brygges på to forskellige anlæg – det “store” som består af en 100 liters gryde og en 80 liters isoleret mæskekedel med falsk bund. Det “lille” anlæg er en kopi af det store anlæg dog med en 21 liters gryde og en 12 liters isoleret mæskekedel. Det lille anlæg bruges til opskriftudvikling og fintuning og det store bruges til gennemtestede opskrifter. Når der brygges på det store så ender vi ud med 55 liter færdigt øl og det lille anlæg giver 10 liter.
Foruden at være idemanden og opskriftmager bag BBR Brewery er jeg også øldommer og aktiv bruger på forskellige brygforums.
Min indgangsvinklen til ølbrygning er hobbybaseret og har intet med mit daglige arbejde at gøre. Grunden til jeg startede Benjamins bryg.blog er for, at have et sted hvor jeg kan opbevare og ajourføre alle de bryg ideer og tests jeg pusler med og at gøre dem tilgængelig for andre – Sharing is caring.
