Brygdag: “Forårsbris IPL”

I dag åbnede jeg et nyt kapitel i bryggerens verden med “Forårsbris IPL”, målet er en hybrid mellem en moderne lager og en fynsk klassiker nemlig Ørbæk’s “Fynsk Forår”. Solen skinnede, og bryggegryden var fyldt med forventninger og aroma af malte. Opskriften blev skabt med omhu: økologisk pilsnermalt, økologisk hvede og en håndfuld spelt malt, suppleret med hvidt sukker til at løfte alkoholindholdet uden at overmande med for meget krop.

Valg af Malte:

Kombination af malte blev nøje udvalgt for at forene det rene, krispe karaktertræk ved en lager med de forfriskende og krydrede nuancer, der findes i en hvede. Økologisk pilsnermalt dannede basen, hvede tilføjede en let og silkeagtig tekstur, mens spelt malt bidrog med en subtil nøddeagtig nuance. Dette bryg er for mig en udforskning af grænserne mellem tradition og innovation og et videre spil på et tidligere bryg; “Konfirmationsøllen”

Bryggedagen:

Mæskning: Mæskningen blev grundigt udført, hvor malten dansede i vandet ved 65 grader i 60 minutter. Efter 15 minutters indmæskning begyndte recirkuleringen, en finpudset proces for at opnå en flot klar urt. Mit brygudstyr viste sin pålidelighed ved præcist at holde temperaturen over hele mæskeperioden. Efter de 60 minutters hovedmæsk blev temperaturen hævet til 75 grader og holdt i 10 minutter hvorefter maltpiben blev hævet op og udmæskning med 10 liter varmt vand startede under forsat recirkulering. 20 minutter senere var udmæskning færdig og steam condensor blev sat på og urten blev sat til kogning.

Humletilføjelser: Brewers Gold blev nøje afvejet og tilsat i præcise øjeblikke ved hjælp af mit elskede bryg setup. Denne robuste humle blev introduceret ved 60 minutter efter hot break for at give øllet en solid bitterhed og jordede undertoner. Efter den første tilsætning af Brewers Gold fyldte bryggeriet sig med en duftende symfoni af jordagtige nuancer, kombineret med noter af kamille te. Denne unikke duftprofil lover en smagsoplevelse, der går ud over det forventede. I de sidste 15 minutter af kogningen kom hyldeblomsterne i spil, og sammen med gæringen og tilsætningen af Protanfloc tilføjede de en forfriskende blomsteraroma til brygget. Denne kombination af Brewers Golds jordede karakter, kamille-te-noter og hyldeblomstens florale nuancer håber jeg virkelig kommer frem i “Forårsbris IPL”

Gæringen: Gæren, en pålidelig 34/70, sikre en ren lagerprofil. Jeg gærer under et let tryk ved 1 bar i min fermentasaurus Apollo ved 17 grader. Udviklingen af gæringen bliver overvåget af en flydende hydrometer, Graviator, som sender data til det brygprogram jeg bruger. For at fuldende “Forårsbris IPL” bliver den tørhumlet med endnu en portion Azzaca humle som til at starte hænger fra toppen af gærtanken i humlesokker låst med magneter.

Forventninger og Fremtid:

Med en Original Gravity på 1.061 og gæren i gang under 24 timer er “Forårsbris IPL” på vej mod en forårsfyldt fremtid. Denne hybrid bryg repræsenterer en balanceakt mellem tradition og innovation, og jeg ser frem til at opleve, hvordan denne øl formår at forene det bedste fra begge verdener. Næste trin er tålmodigt at vente, overvåge gæringen og forberede sig på at smage frugten af dette bryg.

Brygdagen sluttede af med rengøring og en god gåtur med familien i skoven hvor de sidste solskinstimer blev nydt.


Skriv en kommentar